Calles Rock Corner – Anmeldelse/Review
Jeg anmeldte Sonic Tool Box’s debut album ”In The Games Of Love” tilbage i 2014. Dengang skrev jeg, at stilen ikke lige var mig, men at bandet gjorde det rigtig godt og produktionen bestemt ikke fejlede noget. Nu er bandet så ude med deres andet album, som de har givet titlen A Space In Time. Stilmæssigt bevæger de sig indenfor pop/rock genren med progressive elementer. Jeg hører referencer fra bands og kunstnere som David Bowie, Peter Gabriel, Pink Floyd og danske Simcess. Sidst nævnte band har de to hovedmænd bag Sonic Tool Box, Lars Boutrup og Michael Miller, været en del af. Derudover spillede de også sammen i Big Bang. På det nye album har de allieret sig med guitaristen Kasper Damgaard, som bl.a. har spillet i Cornerstone (sammen med bl.a. Doogie White (ex. Rainbow) og Steen Mogensen (ex. Royal Hunt)) og så var han på et tidspunkt en del af Mike Tramp’s band. Derudover har han også udgivet flere solo albums. Så det er en erfaren herre de har inviteret med i bandet.